Nyheder

Apr 2016Nyheder | May 2016 | Mar 2016Janne tog sølvet – Bøgeskov Open 201628/04/16 17:17
13087867_788968061204105_8933313045937066817_nDet bedste Horsens resultat i Fredagens Single Rangliste ved Bøgeskov Open, stod en af de til denne sæson nye Horsensspillere Janne Losic for, da hun fik en rigtig flot 2. plads i A-cuppen i kvinderækken.
Bente Kristiansen vandt D-cuppen, og sluttede dermed som samlet nr. 13.

I herrerækken endte Claus Jakobsen på en delt 3. plads i C-cuppen, hvilket rakte til en samlet 11/12 plads.
De resterende Horsensspillere endte som følger.
Mirim Losic nr. 22, Harry Ellehede nr. 23, og Emil Petersen nr. 24.

I Lørdagens Triple Rangliste med 28 deltagende hold, sluttede et Horsenshold bestående af Claus Madsen, Jørn Nielsen og Kenneth Pedersen på en delt 3. plads i D-cuppen.
Harry Ellehede & Claus Jakobsen med deres makker Kim Frost sluttede som nr. 17, og Emil Petersen som spillede sammen med Jonas Kristensen & Mathias Beyer sluttede som nr. 19.

Søndag stod den på doubleturnering, og her spillede Jørn Nielsen og Vera Overgaard sig i A-cuppen, og sluttede på en delt 3. plads, efter at have besejret et andet Horsenshold Janne & Mirim Losic i kvartfinalen. Harry Ellehede som spillede sammen med Kaj Sixhøj endte på 2. pladsen i B-cuppen.
Bente Kristiansen missede sammen med Anni Kristensen indspilskampen til 1/8 delsfinalen i A-cuppen. Simon & Kenneth deltog også, men kan ikke lige umiddelbart finde en slutplacering for dem.Firmapetanque 201614/04/16 16:32
Så er invitationen til årets firmapetanque blevet offentliggjort, og kan ses på følgende link.

Invitation til Firmapetanque 2016

Del den gerne på facebook, så vi igen i år kan få fuldt hus til dette herlige arrangement.Weekendens Resultater11/04/16 15:05
Det er ikke hver dag at Horsens Petanque Klubs spillere fører sig frem i nationaldragten, derfor må kampen mod Sydsvenske Bouleforbund være toppræstationen i en række gode Horsenspræstationer i denne weekend.
Lørdag deltog Harry Ellehede & Niels Ege i ovennævnte kamp, og gjorde begge 12991054_1754395224792555_5990423790562649896_nsit til at svenskerne blev besejret 30-33 i Bouletoftahallen i Malmø. Harry & Niels spillede sammen med Kim Frost & Erik Jensen.
Returopgøret spilles i Danmark den 25. September.

Lørdag var der også Forårsstævne i Føvling, med deltagelse af ikke mindre end 53 doubler. Et stævne der blev vundet af Henrik Vedel & Jean Claude, men med Horsens doublen Bente Kristiansen & Claus BonZo på 2. pladsen.
Der blev spillet 6 runder i dagens turneringer, og her vandt Bente & Claus 5 kampe.
Mirim & Janne Losic endte også i præmierækken som nr. 8, med 4 sejre.
Jørn Nielsen & Vera Overgaard endte som nr. 17, med 4 sejre.

Søndag var det så dag to af Føvlings Forårsstævne, og her mødte der 52 doubler op til start. Stævnet blev igen vundet af Henrik Vedel & Jean Claude, foran Jesper Sele & Kasper Bak Laursen. Horsens var også Søndag repræsenteret i top 3, idet at Janne & Mirim Losic tog sig af 3. pladsen, med 5 sejre, og endnu et Horsenshold i præmierækken Bente Kristiansen & Harry Ellehede på en 7. plads, med 4 sejre. Niels Ege sluttede sammen med Claus Kulmbach som nr. 24 med 3 sejre, og som rosinen i pølseenden af Horsensspillere indtog Claus BonZo & Laura plads nr. 31, også med 3 sejre.

En rigtig god weekend i Føvling er slut, og jeg må personligt for andet år i træk på det kraftigste anbefale Føvlings Forårsstævne. Flinke mennesker, og så ser det ud til at der er styr på planlægningen, og ikke mindst afviklingen.
Standerhejsning03/04/16 16:14
IMG_0535Så startede udendørs-sæsonen 2016 for alvor med årets standerhejsning i Horsens Petanque Klub. Klubben bød på lidt morgenbrød og en kop kaffe, og efter selve standerhejsningen og dagens turnering, var der også pølser med tilbehør til de fremmødte.

Inden turneringen gik i gang overrakte HPK´s repræsentant fra DGI Ole Nymand pokalen for årets sejr i DGI´s Vintersekstet. Jørn Nielsen tog på holdets vegne imod pokalen, som nu for fjerde år i træk står i Horsens.

IMG_0562Dagens turnering blev med hård hånd styret af Bente Kristiansen, der formåede at gøre det uden fejl, og inden for tidsplanen. Der blev spillet 3 runder med fast lodtrækningsmakker, og her kan man vel med lidt god vilje påstå at det var klubbens “ungdom” og rutine der trak sig sejrrigt ud af dagens turnering, idet at Kaj Jensen & Claus BonZo vandt dagens turnering, foran Vera Overgaard & Leif Ranthe. Begge hold vandt alle 3 kampe, men med en score på 39-15 mod 39-19 var det Kaj og Claus der kunne placere sig på det højeste trin.

Der kan ses flere billeder på Horsens Petanque Klubs side på Facebook. Følg linket i menuen og opret dig som bruger på Facebook.Aprilsnar 201602/04/16 06:01
Vi nåede desværre ikke årets aprilsnar grundet opdateringen, men det var der andre der gjorde.

Link til sidste års aprilsnar fra Horsens Petanque Klub

Aprilsnar fra rundt omkring i den danske petanqueverden.

Jysk Petanque Sammenslutning
“JPS har efter lange forhandlinger med Aarhus kommune ved Jacob Bundsgaard, fået tilsagn om en STORbouledrome, med god beliggenhed ved motorvejssløjfe Aarhus Vest.
STORbouledromen vil dog ikke kunne stå færdig før efteråret 2017, det betyder at E45 fra Aarhus Vest til Viborgvej vil være spærret pga. JPS sommerturnering, der spilles på nyudlagt stenmel, i både nord og sydgående spor. E45 er spærret fra 1/7-2017 til 8/7-2017.
Vi ses på banerne.”

Vestfyns Petanqueklub
“Vestfyn Petanqueklub har fået ny sponsor til spilletøjet.
Det er en lokal sadelmager, der leverer SELEtøj.
Klubben ser dette som en oplagt mulighed for at holde styr på medlemmerne.”Så kører det igen02/04/16 05:41
Siden er ikke blevet opdateret i lidt over en uge, da en softwareopdatering har gjort det umuligt for mig at tilgå hjemmesiden, og pga. tidspres er det først sket nu. Under alt dette her er de seneste par nyheder desværre forsvundet, og ydermere er der gået noget grueligt galt med ombytning af overskrifter for alle tidligere nyheder på hjemmesiden, så hvis du kigger i arkivet, så vil du falde over flere nyheder med overskrifter der ikke passer til indholdet. Jeg retter dette løbende, men forvent ikke at det sker hurtigt.

Nyhederne der er forsvundet bliver publiceret i denne, men først må vi lige nævne at Leif Ranthe, Sigrid Gosvig & Minna Pedersen i sidste weekend fik en meget flot 4. plads ved pokalstævnet i Hvirring. Et stævne der blev vundet af Henrik Vedel, Einar Stærk & Tommy Jensen (Brabrand).
Bente Kristiansen fik sammen med Anni Hejendorf Kristensen & Mette Fetherstonhaugh en 6. plads.

De tabte nyheder.

En begivenhedsrig weekend går på hæld
Lørdag blev den afsluttende runde i årets vintersekstet spillet i godt vejr udendørs i Hvirring.
Horsens 1 sluttede af med en sejr på 7-2 over Hvirring 1, imens Horsens 2 vandt 5-4 over Hvirring 2.
Med sejren i sidste runde tog Horsens 1 pokalen for fjerde år i træk, imens Horsens 2 måtte nøjes med en 6. plads.
For Horsens 1 deltog Niels Ege, Vera Overgaard, Jørn Nielsen, Harry Ellehede, Poul Jensen & Kristian Nielsen i denne runde.

Lørdag deltog Claus Jakobsen sammen med Torben Vous & Jan Breumby (Brabrand) i vinterens sidste turnering i den gule lade i Odense, hvor det blev til en sjetteplads, lige efter Benny Jessing, der sammen med Jens Erik Bull & Bjarne Hansen (Vestfyn/FC Kliken) tog 5. pladsen.
Turneringen blev vundet af Søren Agerskov, Jan Kristensen & Per Olsen (Odense/Vestfyn) foran Jesper Sele, Lars Schæfer & Henrik Vedel (Vestfyn/Brabrand) og på 3. pladsen Erna Tang Stærk, Henry Larsen & Betina Carstensen (Brabrand)

Søndag blev der i lethallen i Ringe spillet veterankvalifikation til svenskerlandskampen, som skal spilles d. 9. april i Malmö, med efterfølgende returkamp i Danmark til September.
3 hold skal udtages til landskampen. Kampene er stadig igang i Ringe, men de 2 puljevindere er fundet, og direkte kvalificerede. Fra Horsens har Niels Ege & Harry Ellehede kvalificeret sig sammen med Erik Jensen & Kim Frost.
Det andet hold der er kvalificeret som puljevinder bestod af Torben Vous, Jan Breumby, Stephane Seigneuret & Lars Friis.

Horsens vandt vinterspillet
Det var ligesom at se når køerne i forårsmånederne for første gang bliver sat på græs, da 66 fremmødte petanquespillere indtog Østbirk til årets sidste runde i vinterspillet, og for første gang i år udendørs. Vinterspillet spilles med skiftende makker, og antallet af spillere passede med opdeling i tripler til dagens turnering.
Fra Horsens deltog Sigrid Gosvig, Leif Ranthe, Harry Ellehede, Bente Kristiansen, Kenneth Perdersen, Kristian Nielsen, Per Holk, Aase Jensen, Margrethe Sørensen, Henning Nielsen & Claus Jakobsen.

I dagens turnering var det bedste Horsens resultat en 5. plads til Per Holk, som gav 1 point til den samlede stilling, og da Skanderborg ikke fik point, og Horsens var 1 point efter inden dagens turnering, endte begge hold på 18 point. På trods af pointligheden kunne Horsens løfte pokalen som vindere af vinterspillet, da Horsens i løbet af vintersæsonen havde taget flest 1. pladser.
Skanderborg kunne dog trøste sig med at tage pokalen om størst spillerfremmøde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *