Om klubben

Horsens Petanque Klub
Schüttesvej 1
8700 Horsens

Klubben er stiftet d. 14 September 1995, og har hjemmebane på
”HORSENS PETANQUE ARENA”
Klubbens baner ved Dyrskuepladsen er anlagt i 2001 af Horsens Petanque Klub med økonomisk støtte fra: Horsens Kommune, DGI-Sydøstjylland, Vingsted Centeret, Familien Hede Nielsens Fond, Hatting El ApS og Tuborgfonden.

Klubben deltager i Dansk Petanque Forbunds landsdækkende turnering. Der er også tilmeldt flere hold i diverse turneringer under DGI Sydøstjylland. Der er både sommer og vinterturneringer i begge regi. Om vinteren spilles stævner og turneringer indendørs i dertil indrettede drivhuse og staldbygninger.

Klubben har hvert år en række medlemmer, som deltager i Danmarksmesterskabet i petanque.
Klubben har i 2015 selv været vært for afholdelse af Danmarksmesterskabet i petanque

Klubben afholder årligt en række arrangementer for klubbens medlemmer,  herunder f.eks.: nytårsturnering, standerhejsning, klubmesterskab i single, klubmesterskab i double, grillaften, “ta en ven med-turnering” samt juleturnering med julefrokost.

Klubben afholder et årligt stævne, “Horsens Cup” med deltagelse af ca. 50-70 spillere.
Vi afholder også gerne Firma Arrangement. Kontakt bestyrelsen for yderligere information vedr. sådanne arrangementer.

Siden 2009 har vi arrangeret en årlig Petanqueturnering for firmahold, hvilket har været en stor succes og som vi fortsat vil arrangere i årene fremover.

Vil du gerne vide mere om, hvad petanque handler om, så klik her: Petanque – hvad går det ud på?

Kunne du tænke dig at afprøve dine evner på petanquebanerne, så kontakt et medlem af bestyrelsen eller spilleudvalget. Du er også meget velkommen til at kigge forbi på en af vores træningsdage. Kugler kan lånes af klubben.

Find os på Facebook

Træningstider i Horsens Petanqueklub:

Onsdag kl. 18.30fra 5. november start klokken 15.00
Klubaften for alle der har tid og lyst.
Torsdag kl. 18.30 (i sommerhalvåret) – Træningsaften SLT.
Spilleledelsen sætter hold og arrangerer træningsøvelser.
Fredag kl. 09.00 – Fredagsklubben er for alle der har tid og lyst.
Der startes altid ud med kaffe og rundstykker.
Søndag kl. 10.00 – for alle der har tid og lyst.