Så kører det igen | Horsens Petanque Klub

Så kører det igen02/04/16 05:41
Siden er ikke blevet opdateret i lidt over en uge, da en softwareopdatering har gjort det umuligt for mig at tilgå hjemmesiden, og pga. tidspres er det først sket nu. Under alt dette her er de seneste par nyheder desværre forsvundet, og ydermere er der gået noget grueligt galt med ombytning af overskrifter for alle tidligere nyheder på hjemmesiden, så hvis du kigger i arkivet, så vil du falde over flere nyheder med overskrifter der ikke passer til indholdet. Jeg retter dette løbende, men forvent ikke at det sker hurtigt.

Nyhederne der er forsvundet bliver publiceret i denne, men først må vi lige nævne at Leif Ranthe, Sigrid Gosvig & Minna Pedersen i sidste weekend fik en meget flot 4. plads ved pokalstævnet i Hvirring. Et stævne der blev vundet af Henrik Vedel, Einar Stærk & Tommy Jensen (Brabrand).
Bente Kristiansen fik sammen med Anni Hejendorf Kristensen & Mette Fetherstonhaugh en 6. plads.

De tabte nyheder.

En begivenhedsrig weekend går på hæld
Lørdag blev den afsluttende runde i årets vintersekstet spillet i godt vejr udendørs i Hvirring.
Horsens 1 sluttede af med en sejr på 7-2 over Hvirring 1, imens Horsens 2 vandt 5-4 over Hvirring 2.
Med sejren i sidste runde tog Horsens 1 pokalen for fjerde år i træk, imens Horsens 2 måtte nøjes med en 6. plads.
For Horsens 1 deltog Niels Ege, Vera Overgaard, Jørn Nielsen, Harry Ellehede, Poul Jensen & Kristian Nielsen i denne runde.

Lørdag deltog Claus Jakobsen sammen med Torben Vous & Jan Breumby (Brabrand) i vinterens sidste turnering i den gule lade i Odense, hvor det blev til en sjetteplads, lige efter Benny Jessing, der sammen med Jens Erik Bull & Bjarne Hansen (Vestfyn/FC Kliken) tog 5. pladsen.
Turneringen blev vundet af Søren Agerskov, Jan Kristensen & Per Olsen (Odense/Vestfyn) foran Jesper Sele, Lars Schæfer & Henrik Vedel (Vestfyn/Brabrand) og på 3. pladsen Erna Tang Stærk, Henry Larsen & Betina Carstensen (Brabrand)

Søndag blev der i lethallen i Ringe spillet veterankvalifikation til svenskerlandskampen, som skal spilles d. 9. april i Malmö, med efterfølgende returkamp i Danmark til September.
3 hold skal udtages til landskampen. Kampene er stadig igang i Ringe, men de 2 puljevindere er fundet, og direkte kvalificerede. Fra Horsens har Niels Ege & Harry Ellehede kvalificeret sig sammen med Erik Jensen & Kim Frost.
Det andet hold der er kvalificeret som puljevinder bestod af Torben Vous, Jan Breumby, Stephane Seigneuret & Lars Friis.

Horsens vandt vinterspillet
Det var ligesom at se når køerne i forårsmånederne for første gang bliver sat på græs, da 66 fremmødte petanquespillere indtog Østbirk til årets sidste runde i vinterspillet, og for første gang i år udendørs. Vinterspillet spilles med skiftende makker, og antallet af spillere passede med opdeling i tripler til dagens turnering.
Fra Horsens deltog Sigrid Gosvig, Leif Ranthe, Harry Ellehede, Bente Kristiansen, Kenneth Perdersen, Kristian Nielsen, Per Holk, Aase Jensen, Margrethe Sørensen, Henning Nielsen & Claus Jakobsen.

I dagens turnering var det bedste Horsens resultat en 5. plads til Per Holk, som gav 1 point til den samlede stilling, og da Skanderborg ikke fik point, og Horsens var 1 point efter inden dagens turnering, endte begge hold på 18 point. På trods af pointligheden kunne Horsens løfte pokalen som vindere af vinterspillet, da Horsens i løbet af vintersæsonen havde taget flest 1. pladser.
Skanderborg kunne dog trøste sig med at tage pokalen om størst spillerfremmøde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *