Opdatering på sommerens resultater

Så er sommerferien forbi for de fleste og hermed følger en opdatering på sommerens resultater for HPK-spillere:

DM 2018 – 5 – 8. juli

DM 2018 blev i år afholdt hos Kliken Petanque Klub i Odense, og det blev 4 hyggelige dage med rigeligt med sol og varme. Flere af dagene måtte spillerne døje med regelrette sandstorme over banerne, hvilket klistrede rigtigt fint i solcremen på de bare ben. Dog intet som ikke kunne klares med et varmt fodbad:)
Det blev til mange gode kampe og en del udmærkede resultater for HPK´s spillere. Desværre blev det i år dog kun til en enkelt medalje til Horsens Petanque Klub, idet Janne Losic hentede en bronzemedalje i damesingle. Vi kommer stærkt igen til næste år:)

Regionstræf i Haderslev – 14. juli

Den 14. juli blev der afholdt Regionstræf i Haderslev. Det var igen en skøn sommerdag med strålende sol og masser af sommerhygge.
Horsens Petanque Klub stillede med 2 hold; Palle og Claus M. vandt 3 kampe af 5 og Janne og Mirim tog 1. pladsen med 5 vundne kampe.

Hasselgrisen – 5. august

Tillykke til Palle og Mirim med en suveræn 1. plads til hyggestævne hos Hasselgrisen

SLT, 3. runde – 18. august

HPK fik 2 point med hjem og ligger fortsat næstsidst i puljen, men nu kun et point fra Nordjyllands Petanque Klub.

Strandpetanque på Kirkholm Strand – 19. august

Endnu en dejlig dag med masser af petanque og fint sommervejr, hvor de medbragte paraplyer, gummistøvler og regntøj kunne holde regnen væk hele dagen igennem:)
Horsens Petanque Klub deltog med 3,5 doublehold og på trods af, at nogle måtte spille imod hinanden, sluttede alle hold i top 10 ud ad 26 hold.
Bedste placering gik til Leif og Sigrid, som sluttede på en 3. plads med 5 vundne kampe af 5.

Landsdelsmesterskab i sekstet 2018

DGI Sydøstjylland afholdt i samarbejde med Horsens Petanqueklub lørdag den 30. juni Landsdelsmesterskaber i sekstet.
Der var 8 hold tilmeldt og der blev spillet 6 runder.
Vejret var lige som sidste år til sekstet helt fantastisk med strålende sol fra morgen til aften (nogle få mente dog, at der var skruet lidt rigeligt op for varmen).
Der blev hygget i solen hele dagen, spist is og drukket kolde vand og øl – og selvfølgelig også spillet petanque. Og de fleste vil nok stemme i, at der er noget særligt over det at spille sammen med andre på et hold.
Det endte med en ret klar sejr til de forsvarende mestre: Horsens1:
Vera Overgård, Jørn Nielsen, Kenneth Pedersen, Bente Kristensen, Mirim og Janne Losic
Nr. 2 blev igen i år de forsvarende sølvvindere: Horsens2:
Claus Madsen, Niels Ege, Palle Kühnell, Harry Ellehede, Leif Ranthe og Sigrid Gosvig.
Nr. 3 blev Hornborg/Hvirring:
Karen Pedersen, Inge Bach, Judy Andersen, Ole Frederiksen, Lars Jørgen Kongesbak og Torben Andersen

Horsens Cup 2018

Søndag den 21. maj afholdt Horsens Petanque Klub det årlige stævne Horsens Cup.
I år blev stævnet afholdt som doublestævne med 4 runder swiis (BH) efterfulgt af cup.
Horsens havde sørget for et fantastisk vejr, og dagen blev afrundet med en spændende finalekamp, der endte 13-12.
Slutresultat:

A1: Jean Claude og Henrik Vedel
A2: Kasper Bak & Einar Stærk
A3/4: Mulle og Pierre samt Anni & Kim Frost
B1 Maria & Merete
B2: Harry og Thomas Klitgaard
C1: Egon & Ruth

Sommerkvartet 2018

Så kan I se puljer og spilleplan for sommerens kvartetturnering under punktet “stillinger” her på hjemmesiden.
Her vil I løbende kunne følge med i resultater og stilling, når vi er kommet i gang.
God fornøjelse og pøj pøj!

Standerhejsning 2018

Søndag den 1. april havde vi standerhejsning i Horsens Petanque Klub.
På trods af lidt koldt vejr, havde vi en rigtig hyggelig dag, hvor vi startede med fælles morgenmad og afsluttende med en god omgang varm suppe.
Vi spillede 3 runder med fast lodtrækningsmakker, og efter sidste runde kunne vi kåre en glad top 3:

Nr. 1 – Tage og Benny
Nr. 2 – Kenneth og Jørn N.
Nr. 3 – Linda og Sigrid

Tak til alle deltagerne for en hyggelig dag