En begivenhedsrig weekend går på hæld | Horsens Petanque Klub

En begivenhedsrig weekend går på hæld20/03/16 18:33
11731701_10206166609940933_1278357984320181703_oLørdag blev den afsluttende runde i årets vintersekstet spillet i godt vejr udendørs i Hvirring.
Horsens 1 sluttede af med en sejr på 7-2 over Hvirring 1, imens Horsens 2 vandt 5-4 over Hvirring 2.
Med sejren i sidste runde tog Horsens 1 pokalen for fjerde år i træk, imens Horsens 2 måtte nøjes med en 6. plads.
For Horsens 1 deltog Niels Ege, Vera Overgaard, Jørn Nielsen, Harry Ellehede, Poul Jensen & Kristian Nielsen i denne runde.

Lørdag deltog Claus Jakobsen sammen med Torben Vous & Jan Breumby (Brabrand) i vinterens sidste turnering i den gule lade i Odense, hvor det blev til en sjetteplads, lige efter Benny Jessing, der sammen med Jens Erik Bull & Bjarne Hansen (Vestfyn/FC Kliken) tog 5. pladsen.
Turneringen blev vundet af Søren Agerskov, Jan Kristensen & Per Olsen (Odense/Vestfyn) foran Jesper Sele, Lars Schæfer & Henrik Vedel (Vestfyn/Brabrand) og på 3. pladsen Erna Tang Stærk, Henry Larsen & Betina Carstensen (Brabrand)

Søndag blev der i lethallen i Ringe spillet veterankvalifikation til svenskerlandskampen, som skal spilles d. 9. april i Malmö, med efterfølgende returkamp i Danmark til September.
3 hold skal udtages til landskampen. Kampene er stadig igang i Ringe, men de 2 puljevindere er fundet, og direkte kvalificerede. Fra Horsens har Niels Ege & Harry Ellehede kvalificeret sig sammen med Erik Jensen & Kim Frost.
Det andet hold der er kvalificeret som puljevinder bestod af Torben Vous, Jan Breumby, Stephane Seigneuret & Lars Friis.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.