Julespil og julefrokost

Lørdag den 2. december blev der afholdt julespil og julefrokost i HPK. Vi startede med fælles morgenmad, hvorefter vi spillede 3 runder med skiftende makkere. Vejret var koldt, men alle tog det uden brok. Dog måtte både formanden og kassereren i fællesskab pleje deres forkølelser indendøre.

Efter 3 runder kunne vi sige tillykke til Kristian med en flot 1. plads, Sigrid med en 2. plads og Kenneth med 3. pladsen. Alle med 3 sejre.

Efter julespillet hyggede vi videre i klubhuset med medlemmernes egne hjemmelavede lækkerier. Vi siger mange tak til de, som har sørget for god mad til os alle.