Horsens vandt vinterspillet | Horsens Petanque Klub

Horsens vandt vinterspillet14/03/16 14:19
12819274_10206121022841284_1333277010537251728_oDet var ligesom at se når køerne i forårsmånederne for første gang bliver sat på græs, da 66 fremmødte petanquespillere indtog Østbirk til årets sidste runde i vinterspillet, og for første gang i år udendørs. Vinterspillet spilles med skiftende makker, og antallet af spillere passede med opdeling i tripler til dagens turnering.
Fra Horsens deltog Sigrid Gosvig, Leif Ranthe, Harry Ellehede, Bente Kristiansen, Kenneth Perdersen, Kristian Nielsen, Per Holk, Aase Jensen, Margrethe Sørensen, Henning Nielsen & Claus Jakobsen.

I dagens turnering var det bedste Horsens resultat en 5. plads til Per Holk, som gav 1 point til den samlede stilling, og da Skanderborg ikke fik point, og Horsens var 1 point efter inden dagens turnering, endte begge hold på 18 point. På trods af pointligheden kunne Horsens løfte pokalen som vindere af vinterspillet, da Horsens i løbet af vintersæsonen havde taget flest 1. pladser.
Skanderborg kunne dog trøste sig med at tage pokalen om størst spillerfremmøde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.