Genåbning

Hej alle.
Så bliver der igen mulighed for at spille petanque i Horsens Petanque Klub.
Det kommer desværre til at foregå under andre og mere begrænsede forhold, end dem vi kendte for et par måneder siden.
Da vi indtil videre kun må samles i grupper på max. 10 personer, deler vi baneanlægget op i to afsnit, hvor vi benytter hhv. bane 1 og 3 samt bane 8 og 10.
Så skulle vi kunne spille op til 20 spillere og samtidig holde afstand.
Klubhuset og toilettet må ikke benyttes, og socialt samvær skal være yderst begrænset.
Onsdag kl 18.30 Klubaften, Torsdag 18.30 træning, Rynkerne fredag kl 8.30, og søndag kl 10.00 Klubspil.
Banerne er klar til start torsdag d. 14.5.
Man kan altid tage over og spille. Det vil gøre, at ikke så mange samles, men er bare ikke nær så sjov, som når vi er flere.
DGI og DPF har udsendt nogle retningslinjer for, hvordan vi skal gebærde os på og udenfor banerne. De kan downloades her:
Vi håber alle er sunde, raske og ved godt mod.
Ses ude på banerne.
Hilsen
Bestyrelsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.