DPF Vinterturnering | Horsens Petanque Klub

DPF Vinterturnering29/12/15 09:46
3 runde i DPF´s vinterturnering blev for de to Horsenshold i dag afviklet i henholdsvis Ringe & Hvirring.

Horsens 1 spillede i Ringe, og bestod i dag af Jens Erik Bull, Benny Jessing, Niels Ege & Kristian Nielsen.
De lagde ud som lyn og torden, og besejrede både Herrup 3 med 6-2 & Midtfyn med cifrene 6-2, imens den sidste kamp mod Føvling endte 4-4.
De flotte resultater i dag var nok til at Horsens går videre til A-slutspilsrunden som toer i gruppen efter Bøgeskov 2.

Det andet Horsenshold spillede i Hvirring, og holdet bestod af Harry Ellehede, Torben Vous, Kenneth Pedersen & Claus Jakobsen.
Horsens lå inden denne runde på en delt førsteplads i puljen, som der modsat den anden pulje kun gik 1 hold videre til A-slutspillet fra. Det blev en blandet fornøjelse, hvor man lige manglede det sidste skarphed i specielt de afgørende situationer. Det blev til 4-4 mod Herrup 1, efter en 4-0 føring inden doublerne. I kamp 2 tabte man en ellers tæt affære med hele 0-8 til Bøgeskov 3, inden man i den sidste kamp slog Bøgeskov 1 med 8-0.
Slutstillingen i denne pulje artede sig sådan at Horsens sluttede på 3. pladsen, efter Bøgeskov 3 som går videre til A-slutspillet, og Herrup 1. Horsens 2 går videre til B-slutspillet.

Finaleklar til A-slutsspilskampene er Horsens 1, Bøgeskov 3, Bøgeskov 2, og så nr. 1 fra østpuljen, hvor resultaterne endnu ikke er opdateret.

I B-slutspillet Vest skal Horsens 2 møde Herrup 1 & FC Kliken.

Slutspilskampene spilles d. 6. Februar, spillestederne er endnu ikke offentliggjort.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.