Fredagsklubben | Horsens Petanque Klub

Fredagsklubben23/02/15 15:38
Havde i dag den fornøjelse at deltage i fredagsklubbens månedlige turnering. Jeg indfandt mig i klubhuset kl. 8.45, og blev straks efter jeg havde betalt 20 kr. budt på en kop kaffe og et rundstykke, og fik lov til at trække et nummer til turneringen, hvor der skulle spilles 3 runder med skiftende makker.
Jeg fornærmer nok ingen ved at påstå at jeg var det ungdommelige indslag i dagens turnering, men derfra og til at gå sejrrigt ud af turneringen er der lang vej. Fredagsrynkerne kan både spille petanque og bide fra sig.

IMG_0004På billedet ses dagens vinder Poul Jensen, med et af sine mange knivskarpe indlæg. Erik Nielsen og undertegnede tog de næste pladser.

En hyggelig formiddag i godt selskab, og jeg håber at vi kan viderebringe noget af det sociale fællesskab fra fredagsklubben til vores fremtidige Onsdagstræninger, som også skal stå i klublivets tegn.

Nu nærmer tiden sig | Horsens Petanque Klub

Nu nærmer tiden sig24/06/15 10:00
Så nærmer starten på DM i petanque i Horsens sig med hastige skridt. 
Onsdag d. 1. Juli kl. 17.30 lyder startskuddet til dette års Danmarksmesterskaber, med den årlige tradition: Rekordforsøg i ½ times skud. 
 
klMia Nordbeck Carlsson som i 2014 sammen med det danske kvindelandshold vandt sølv ved europamesterskaberne, og som til dagligt spiller i Solrød klubben Starmasters, skal forsøge at slå den rekord hun satte i 2014, hvor hun på 500 skud ramte 251 gange, og ud af disse lavede hun 66 carreauer, hvilket betyder at skudkuglen bliver liggende og kuglen der skydes efter forsvinder. 
 
Når rekordforsøget er overstået vil Horsens Petanque Klub gerne invitere til prøvespil med start kl. 18.30, som er åben for alle, såvel erfarne petanquespillere som borgere i Horsens, der har lyst til at prøve at spille petanque på konkurrence banerne. 
 
Turneringen vil blive spillet som doubleturnering over 3 runder. I hver runde spilles med en ny makker, og erfarne og begyndere kommer til at spille med og mod hinanden. For dem der ikke før har stiftet bekendtskab med spillet, skulle der derfor blive rig mulighed for at få et fint indblik i spillet og dets udfordringer. Vi håber at mange vil tage imod invitationen og komme og deltage.
 
Har man lyst til at deltage i turneringen, hvor der for folk over 18 år, står rødvin på højkant, og for dem under 18 år, kan vindes sodavand, kan man fra kl. 17.00 til 18.15 tilmelde sig ved aftenens turneringsudvalg. 
Præmierne bliver uddelt som placerings præmier. Det er altså ikke nødvendigvis vinderen der tager det hele. 
Det er gratis for alle at deltage i turneringen, som forventes at slutte ca. Kl. 22. 
Det er muligt at låne petanquekugler, men medbring gerne dine egne.
 
Torsdag morgen går det officielle Danmarksmesterskab i gang hvor der dystes i single. De efterfølgende dage indtil søndag står menuen på Mixdouble, Triple og Double. 
Alle dage starter spillet kl. 09.30, og det forventes at der først findes en Danmarksmester i de forskellige klasser sent på eftermiddagen eller først på aftenen. 
 
Der spilles både på Horsens Petanque Klubs faste baner ved siden af Dyrskuepladsen, og på parkeringsarealet i Bygholm Park/v. Scandic. Der bliver alle dage rig mulighed for at stifte bekendtskab med både bredden og eliten af dansk petanque. 
Er du til hygge, seriøs konkurrence og gode sportskampe, så gør dig selv den tjeneste at kigge forbi Horsens Petanque Klub fra 1-5 Juli. 

Turneringsplan DPF 2016 | Horsens Petanque Klub

Turneringsplan DPF 201615/12/15 22:33
Så er spilleplanen for divisionerne blevet færdigudarbejdet, og det betyder for Elitedivisionsholdet følgende.
1. runde d. 30. April spilles i Bøgeskov, hvor man møder Høng, Hvidovre & København.
2. runde d. 11. Juni spilles i Horsens, hvor man møder Bøgeskov, Starmasters & Hedebo.
3. runde d. 13. August spilles i Hvidovre, hvor man møder Lynge, Bøgeskov & Hvidovre.
Den afsluttende runde spilles d. 17-18. September i Hedebo, hvor man på dag 1 møder Starmasters, Hedebo & Lynge, og på dag 2 møder Høng & København.

Den samlede turneringsplan kan ses her.

2. Pinsedag | Horsens Petanque Klub

2. Pinsedag25/05/15 17:22
IMG_4529Så er det nye spilletøj leveret, og vil løbende blive udleveret over det næste stykke tid.

Via link på medlemssiden kan i se hvor meget i skal betale for det nye spilletøj.
Pengene bedes overført til klubbens konto snarest.

Havde ikke nogle skønne kvinder omkring mig, så jeg måtte selv melde mig som foto”model”

Horsens succes ved landsdelsmesterskaberne | Horsens Petanque Klub

Horsens succes ved landsdelsmesterskaberne19/05/16 06:34
13221647_10206574626301087_8354971041729703298_nVed landsdelsmesterskaberne i double, som Søndag blev afholdt i Aale med 28 deltagende hold, havde de horsensianske spillere stor succes.
Landsdelsmester 2016 blev Vera Overgaard & Kenneth Pedersen, der som eneste hold vandt alle deres 5 kampe. Nr. 2 blev Janne & Mirim Losic, der under Dansk Petanque Forbund stiller op for Horsens, men til dagens stævne havde Hornborg stående som tilhørsklub. Nr. 3 blev Harry Ellehede, og den for en stund hjemvendte søn Benny Jessing.

DGI Sekstet | Horsens Petanque Klub

DGI Sekstet13/12/15 17:40
Begge Horsenshold i DGI´s sekstet spillede her til aften i Hvirring Petanque hal.
Horsens 2, som i dag stillede med Ole, Minna, Pouel, Else, Tage & Birthe vandt deres kamp over Skanderborg Petanque med 5-4, og kravler med det resultat op i det store midterfelt.
Horsens 1 stillede op med Jørn, Niels, Harry, Vera, Kristian & Claus, og vandt deres kamp over Riis-Tebstrup med 9-0, og øgede dermed forspringet til rækkens nr. 2 Hvirring 1, så man nu er hele 11 point foran.

En pose blandede bolcher | Horsens Petanque Klub

En pose blandede bolcher06/04/15 17:18 Så er det nu !!
Klubhuset skal males rødt, og vi har brug for mange hænder.
Derfor afholder vi en malerturnering Onsdag d. 29. April fra kl. 17.00.
Vi spiller og maler på skift, og får nok også ind imellem en forfriskning.
Tag dit gamle tøj på, og pak gerne dine petanquekugler sammen med en bred pensel, hvis du har en der kan bruges.

– Bestyrelsen

Dansk Veteran Cup | Horsens Petanque Klub

Dansk Veteran Cup22/03/15 17:10
IMG_4351Som vi allerede annoncerede i Tirsdags, så var der inden dagens sidste runde i DGI´s Sekstet Vinterturnering ikke tvivl om hvor pokalen skulle hen for tredje år i træk, og det var endda på trods af at vinterturneringens vindere Horsens 1 tillod sig at tabe 3-6 til Hvirring 2 i den afsluttende runde Lørdag formiddag, som blev spillet i bidende kulde på Hvirrings udendørsbaner. Jeg er sikker på at der var mange spillere der i dag drømte om solskin og korte ærmer.

På holdet har følgende spillere deltaget gennem sæsonen. Bente Kristiansen, Harry Ellehede, Henrik Vedel, Niels Ege, Lars Vestergaard, Vera Overgaard, Kristian Nielsen, Torben Vous & Jørn Nielsen.

Det andet Horsenshold vandt i dag 5-4 over Aale/Ølholm, og holdte efter redaktionens beregning fat i femtepladsen, så vi må konkludere at det har været endnu et godt år i DGI´s Vinterturnering.

Standerhejsning | Horsens Petanque Klub

Standerhejsning30/03/15 18:52 En stor del af klubbens medlemmer deltog Onsdag aften i årets standerheIMG_0006jsning. Klubben bød på vin, kaffe og chips.
Efter den værste tørst havde lagt sig blev der spillet lidt petanque, men den planlagte turnering blev droppet, da det både var for koldt, og fordi turneringslederen i form af klubbens formand glimtede ved sit fravær, da han var kørt i stykker på vej til Horsens.
Der blev istedet spillet et par kampe, alt imens nogle folk prøvede klubtøj og andre hyggede sig i det varme klubhus.IMG_0007

Til Pers store tilfredstillelse nåede flaget også at komme ned inden solen gik ned.
Nu er ude-sæsonen endelig igang, og vi ønsker jer alle held og lykke i den kommende sæson, og håber at i alle vil bidrage til at vi får arrangeret en god DM turnering i Juli måned.