Horsens vandt vinterspillet14/03/16 14:19
Det var ligesom at se når køerne i forårsmånederne for første gang bliver sat på græs, da 66 fremmødte petanquespillere indtog Østbirk til årets sidste runde i vinterspillet, og for første gang i år udendørs. Vinterspillet spilles med skiftende makker, og antallet af spillere passede med opdeling i tripler til dagens turnering.
Fra Horsens deltog Sigrid Gosvig, Leif Ranthe, Harry Ellehede, Bente Kristiansen, Kenneth Perdersen, Kristian Nielsen, Per Holk, Aase Jensen, Margrethe Sørensen, Henning Nielsen & Claus Jakobsen.
I dagens turnering var det bedste Horsens resultat en 5. plads til Per Holk, som gav 1 point til den samlede stilling, og da Skanderborg ikke fik point, og Horsens var 1 point efter inden dagens turnering, endte begge hold på 18 point. På trods af pointligheden kunne Horsens løfte pokalen som vindere af vinterspillet, da Horsens i løbet af vintersæsonen havde taget flest 1. pladser.
Skanderborg kunne dog trøste sig med at tage pokalen om størst spillerfremmøde.



Der bliver mulighed for at campere ved siden af stævnepladsen, både i telt og campingvogn.
I forbindelse med den første Onsdagsklubtræning, vil vi åbne den nye sæson med at afholde den traditionelle standerhejsning, med efterfølgende turnering og lidt godt til ganen.
