Horsens Petanque Klub









 

Forsiden
  
Nyt
 
Bestyrelsen
 
Spilleudvalg
  
Spillekalender
  
Medlemsside  
  
Links  
  
Historie      
  
Fotoalbum      
  
Kørselsvejledning      

23.11.2008

Indendørs vinterturnering
søges startet i januar

På et heldagsmøde i DPF's bestyrelse, med deltagelse af nogle udvalgs-medlemmer, kom det frem at TU agter at sætte en vinterturnering i gang formentlig med spillestart 17.01.2009. Turneringen vil blive spillet som pulje-spil, og skal danne optakt til den første hele vinterturnering der startes ca. 01.11.2009. Den  'halve' turnering skal så bruges til at kvalificere holdene til de forskellige rækker i turneringen 2009/10.

Ranglisteturneringerne genopstår
Som konsekvens af Masters turneringens begrænsede succes genindføres ranglisteturneringer efter kendte principper - dog med visse ændringer. Der bliver en finalerunde, men pointene er personlige i modsætning til Masters. Holdene i finalerunden bliver derfor de hold der kan præstere flest point, det vil sige man kan optimere sine chancer for at deltage i finalerunden ved at vælge de rigtige makkere.

Der mangler dommere
Der var en berettiget kritik af det forhold, at landsturneringen gennemføres uden dommere - især for Elitedivisionen er dette et problem, da der her er tale om et officielt danmarksmesterskab for hold. Det er derfor tanken at komme med et pålæg til klubberne om at sørge for at have uddannede dommere i sin medlemskreds. Der vil blive etableret en elektronisk dommer uddannelse, så det samlede tidsforbrug til at gennemføre uddannelsen i højere grad kan planlægges individuelt, men naturligvis fortsat med en afslut-tende eksamen.

DM-ugens turneringer
TU stillede med forslag om at skære ned i antallet af klasser i double og single ud fra devisen, at alle bliver bedre ved at spille i åben klasse. Især var der debat om kvindernes turnering i double, og spørgsmålet vil nu blive lagt frem på repræsentantskabsmødet.

Landsturneringen i øvrigt
Der tænkes i visse ændringer i såvel DK-serien som i Regionalspillet, bl.a. i form af 6-holdspuljer i DK-serien og slutspil for Regionalpuljerne.

Dansk Veteran Turnering
Bliver frem over styret af TU. Form m.v. ikke fastlagt endnu.

Spiritus
Den danske særregel står muligvis for fald, men hele spørgsmålet om spiritus og doping kommer nok :-) på til rep-mødet.

Med forbehold for fejlopfattelser og med fuld ansvarsfraskrivning.

Torben Vous

Siden er opdateret
10. december 2009


Tidligere opdateret:
 1. december 2009
 6. december 2009

 

g