Horsens Petanque Klub









 

Forsiden
  
Nyt
 
Bestyrelsen
 
Spilleudvalg
  
Spillekalender
  
Medlemsside  
  
Links  
  
Historie      
  
Fotoalbum      
  
Kørselsvejledning      

23.08.2008

Petanque Master er klar til finalerunden

De hårde facts
Dagens runde i Høng bød på hang til 'nydeligt' spil, i den forstand at alle holdene til finalerunden allerede var fundet. De få tilmeldte hold var garanti for, at der ikke ville blive ændret på andet end rækkefølgen blandt de første 9 hold. Man kunne med god grund nyde såvel vejret som hvad der i øvrigt bød sig dagen igennem. Ikke mindst rammerne, der formodentlig længe vil fremstå som 'Drømmen' for en bouligan.

Dine klubkammerater - Bente/Harry/Torben - gjorde hvad vi kunne. Vandt 2 kampe overbevisende, og tabte 3 endnu mere overbevisende. Holdet er allerede for længe siden blevet kvalificeret til at deltage i finalerunden i Horsens (og ønskede bare at komme tidligt hjem). En stor succes for holdet, der ved sæsonens start over for hinanden erklærede, at de ville gå efter en finaleplads. Undervejs har holdet benyttet sig af læresætningen: Hvad du ikke har i hovedet må du have i benene! Oversat til petanquesprog: Hvor talentet ikke længere rækker må du bruge din flid. Holdet har derfor været fast bestanddel ved alle de spillede runder for netop at skrabe de få points til sig, andre lod ligge under vejs. Blind høne finder også et korn!

Stemningsrapport
På dagen overhørte din udsendte reporter følgende:

"Vi tabte 13-0, men hold da op hvor var de interessante at spille imod". Bemærkningen fængede både i den form for selvmodsigelse der ligger i den, men også fordi der blev talt om et hold den udsendte selv havde fået et æg af i sin første kamp. Og damen fortsatte: "De skød det hele, lige meget hvor vi lagde kuglerne. Men hvor er de søde, de unge mennesker. Det var en fornøjelse at se dem spille".

Nøgtern vurdering
Og det er hvad det var. Holdet bestod af Morten Per Lauersen, Morten Saxild og Eric Geraci. Et andet brillerende hold var Emil ((ham du ved, vores helt egen- nu Nordisk Mester!) udlånt på kort tids kontrakt til Ny F), Søren Bentzen, Hedebo og Dennis Steffensen fra Bøgeskov. (Det blev også til et æg mod dem).

Et løfte
Hvis du får lyst til at se créme de la créme af dansk petanque så mød op i Søndergade d. 27/9. spilstart kl. 9.30. I pauserne kan du ordne dine indkøb.

Stemningen i Høng steg til skyhøje - nåeh ja - højder, da det blev offentliggjort under morgensamlingen, at finalerunden skal spilles på Strøget i Horsens. Alle snakkede om det hele dagen, og det er helt sikkert, at der for de deltagende hold er tale om forventninger der allerede er opfyldt inden finalen spilles. Det blev ikke hørt at der blev forhandlet om prisen på at blive væk, for at en anden selv kunne få chancen. Men det kan ikke udelukkes at prisen ville være høj. Sky høj!

Evaluering
Og hvad så nu??
Er Petanque Masters så en sportslig succes??

Måske - og det er bl.a. hvad snakken på vej hjem drejede sig om ifølge fluen på væggen der i dagens anledning havde sat sig på instrumentbrættet i Harrys lille 206'er - for dine klubkammerater - der altså skal spille på Søndergade d. 27/9 - er måske ikke det mest oplagte bud på en finaledeltager i en turnering, der tæller toppen af dansk petanque. I flæng kunne nævnes mange navne, der ikke er med i finalerunden, nogle fordi de for længe siden blev sure, andre fordi turneringsformen bare er lidt håbløs. Her skal blot nævnes Eric Geraci, KPK, der er den spiller der har scoret suverænt flest point, men altså desværre for ham, med mere end to andre spillere. Man fornemmer en vis puritanistisk indstilling til partnervalg ligge til grund for årets turnering: Kan du ikke holde dig til to - året igennem - (på pæredansk: Bigami eller blot: trekant) må du ikke være med. ÆVBÆV!

Søndag
Stillingen blandt de 8 bedst placerede danske hold:

1: Christian Nielsen, Per Olsen, Lars Schæfer                                       
2: Søren Bentzen, Emil Petersen, Dennis Steffensen
3: Erik Jensen, Jørgen Erik Olsen, Mogens Mærsk Jensen                 
4: Morten Per Lauersen, Morten Saxild, Anders Ammitzbøl
5: Harry Nielsen, Bente Kristiansen, Torben Vous                                 
6: Ulrik Løye, Jonas Kjeldgård, Jørgen Bûchert
7: Line Hjort, Jette Møller, Thea Fihl                                                          8: Johnni Chortzen, Mario Presutti, Peter Ellekær Hansen

Der er et svensk hold placeret som nr. 4, men det forlyder, de ikke stiller op til finalen. Der er endvidere et dansk hold placeret som nr. 5, der heller ikke stiller op. Derfor er ovennævnte hold deltagere.

Finalespillet
Der spilles i 2 puljer:
Pulje 1: 1 mod 8, 4 mod 5 og
Pulje 2: 2 mod 7 og 3 mod 6.
Derefter vinder mod vinder og taber mod taber.

I den tredie kamp spiller taber af vinder/vinder mod vinderen af taber/taber om puljens 2. semifinaleplads.

I semifinalen spiller 1'eren fra pulje 1 mod 2'eren fra pulje 2 og resten må du selv gætte.

Siden er opdateret
6. december 2009


Tidligere opdateret:
1. december 2009

 

g